YIT & Lemminkäinen – spørgsmål og svar

  

GENERELT OM FUSIONEN 

Hvad drejer fusionen sig om? 

  • Fusionen vil skabe en økonomisk stærk virksomhed med byudvikling som motor for vækst og rentabilitet. Virksomhedernes forretningsområder komplementerer hinanden, skaber balance og mindsker følsomheden over for konjunkturudsving. 

  • Sammenlægningen er et strategisk vigtigt trin for begge virksomheder. Den skaber en platform for at vokse og blive en af de ledende byudviklere i byggesektoren i Nordeuropa.  

  • For personalet vil sammenlægningen give nye karrieremuligheder i en større virksomhed. Vi forventer, at den fusionerede virksomhed stadig vil være en attraktiv arbejdsgiver for nuværende og fremtidige medarbejdere.  

Hvorfor sker fusionen nu?  

  • Ejerne af de to virksomheder havde sammenfaldende interesser: Begge virksomheder ønskede vækst og havde sat sig som mål at skabe en stærkere virksomhed. 

  • Begge virksomheder har strømlinet deres forretninger, fokuseret på lønsomhed og øget deres resultater. Begge er nu parate til det næste strategiske trin, vækst. 

  • Tilgængeligheden af ressourcer har i den senere tid udgjort en flaskehals, og konkurrencen om medarbejderne er benhård. Som en større virksomhed er vi en mere attraktiv arbejdsgiver. 

Hvad er fordelen ved at slå to byggevirksomheder med nogenlunde samme ekspertise og forretningsområder sammen? 

  • Virksomhedernes forretningsområder komplementerer hinanden og skaber balance. Når alt gøres op, er der kun tale om en begrænset overlapning. Med den nye virksomhed vil der også være bedre balance i den geografiske tilstedeværelse. 

  • I øjeblikket er manglen på kvalificeret arbejdskraft den største hindring for vækst. I den nye virksomhed er der ca. 10.000 fageksperter. Vi er overbeviste om, at virksomhedens størrelse og de nye karrieremuligheder også vil tiltrække nye eksperter. 

  • En større virksomhed giver mulighed for bedre finansieringsmuligheder, og derfor vil vi sammen få lettere ved at starte projekter op, end vi havde som separate enheder. 

  • Størrelsen giver også mulighed for specialisering og fleksibilitet, da der kan etableres mindre enheder eller såkaldte “start-up hubs” i den store organisation. 

STRATEGI 

Hvilke forretningsområder i YIT og Lemminkäinen overlapper, og hvilke komplementer hinanden? 

  • Især Lemminkäinens asfaltforretning, store byggekontrakter, renoveringsprojekter og anlæg af infrastruktur i de baltiske lande supplerer YIT’s nuværende tilbud. 

  • Både YIT’s udvikling af bolig- og erhvervsområder og de store og udfordrende PPP- og allianceprojekter vil nyde godt af de nye fageksperter. 

Har I planer om at sælge nogle af virksomhedernes overlappende forretningsområder? 

  • Vi har på nuværende tidspunkt ingen planer om dette. 

Hvor vil I specielt søge efter vækst? 

  • Projektudvikling i vækstcentre vil være vores vækstmotor.  

  • Vi vil også nøje vurdere vækstpotentialet uden for Finland. 

Det indgår i planerne for den fusionerede virksomhed at udnytte en større geografisk tilstedeværelse. Hvordan vil det nye YIT øge sin tilstedeværelse på det nordiske marked? 

  • Skandinavien (Sverige, Norge og Danmark) udgør kun ca. 10 % af koncernens nettoomsætning. Vi ser et godt vækstpotentiale i Skandinavien, som i betydelig grad kan supplere og bringe balance i vores eksisterende marked.  

Hvordan vil Lemminkäinens asfalteringsforretning understøtte YIT’s vision om “Mere liv til bæredygtige byer”? 

  • Asfaltering er en vigtig del af at anlægge infrastruktur, som vi udfører for at udvikle et bæredygtigt levemiljø. Det spiller en vigtig rolle i større projekter, som kræver ekspertise fra adskillige byggesektorer, som fx byggeri og anlæg af infrastruktur. Byer har brug for infrastruktur og forbindelser mellem vækstcentre. Fx var kompetencer inden for anlæg af infrastruktur afgørende for de store “Tripla”- og “Lauttis”-projekter i Helsinki.  

Hvad betyder det nye forretningsområde “Partnership Properties”? 

  • Hensigten med forretningsområdet “Partnership Properties” er at forbedre koncernens vækstpotentiale gennem nye forretningsmodeller for at tydeliggøre rapporteringen af partnerskabsbaserede projekter og etablere en projektportefølje, der skaber et stabilt cashflow.   

SYNERGIFORDELE 

Hvor store synergifordele forventer den fusionerede virksomhed at opnå? 

  • Vi anslår, at de samlede årlige synergier beløber sig til EUR 40 mio., og vi forventer, at synergieffekten er slået fuldt igennem ved udgangen af 2020.  

  • Vi forventer at opnå hovedparten af de planlagte synergier ved at reducere administrationsudgifterne, udvikle indkøbsfunktionen, strømline organisationen og harmonisere processer og fremgangsmåder. 

Hvordan og hvornår forventer man at opnå de annoncerede synergier til EUR 40 mio. 

  • Efter fusionen vil der kun være én børsnoteret virksomhed, hvilket betyder, at der kun er en udgiftspost vedrørende bestyrelsesmedlemmer, topledelse, revision, forsikringer og anden administration. 

  • En større virksomhed giver os stordriftsfordele i forbindelse med dyre IT-projekter, når flere brugere vil være i stand til at anvende systemerne.  

  • Der kan være nogle overlappende funktioner inden for koncernfunktioner og visse regionale enheder. Efter fusionen vil det give mening at gennemgå brugen af ressourcer samt at sammenlægge driftsfunktioner, best practices, driftsmodeller og anvendelsen af fælles værktøjer. 

  • Vi tror på, at en betydelig del af synergierne vil fremkomme ved at opnå en hurtigere vækst som følge af stærke økonomiske ressourcer og ved at fremskynde rotationscyklussen for grundarealerne ved at anvende nye ressourcer på byggepladserne.  

  • Vi estimerer, at de fulde udgiftssynergier er opnået ved udgangen af 2020.  

INTEGRATIONSPLANLÆGNING 

Bestyrelsen, den administrerende direktør og finansdirektøren for den fusionerede virksomhed er på plads. Hvornår vil udnævnelserne af de øvrige nøglepositioner blive kommunikeret ud?  

  • Matti Vuoria er bestyrelsesformand for den fusionerede virksomhed og Berndt Brunow er næstformand. Andre medlemmer af bestyrelsen er Erkki Järvinen, Tiina Tuomela, Inka Mero, Harri-Pekka Kaukonen, Juhani Mäkinen og Kristina Pentti-von Walzel. 

  • Kari Kauniskangas er administrerende direktør for den nye virksomhed og Ilkka Salonen er finansdirektør. 

  • Dernæst udnævner bestyrelsen de øvrige medlemmer af den øverste ledelse.  

 

Hvordan vil planlægningen af organisation og driftsmodeller for den nye virksomhed forløbe? 

  • I den nye virksomhed vil man omgående påbegynde planlægningen af organisationen og driftsmodellerne. 

  • Medarbejderrepræsentanter vil deltage i planlægningen snarest muligt. 

  • Målet er at få den nye organisation klar i løbet af 2018. 

  • Vi holder jer orienteret om, hvordan planlægningen skrider frem.  

ANSÆTTELSE 

Hvad sker der med Lemminkäinens medarbejdere? 

  • De personer, der på nuværende tidspunkt er ansat af Lemminkäinen Oyj, vil blive overført til YIT Oyj som såkaldte ”gamle medarbejdere”. 

  • De personer, der på nuværende tidspunkt er ansat i datterselskaber af Lemminkäinen Oyj vil fortsat være ansat af samme datterselskab som før. Disse datterselskaber bliver datterselskaber af YIT Oyj. 

  • Navnene på de finske datterselskaber bliver ændret. Lemminkäinen Talo Oy skifter navn til YIT Talo Oy, og Lemminkäinen Infra Oy skifter navn til YIT Infra Oy. Ændringen af datterselskabets navn påvirker ikke de eksisterende ansættelsesaftaler. 

  • I Estland, Letland, Litauen, Sverige, Norge, Danmark og Rusland begynder man at ændre datterselskabernes navne, umiddelbart efter at den planlagte sammenlægning er blevet implementeret. 

  • For alle nuværende ansatte hos Lemminkäinen videreføres ansættelsesvilkårene uændret efter fusionen. 

Hvad betyder “overførsel som gammel medarbejder”?  

  • “Overførsel som gammel medarbejder” henviser til et princip, hvorefter en medarbejders rettigheder og forpligtelser forbliver de samme som før, selv om arbejdsgiveren ændres.  

  • Ancienniteten for Lemminkäinens medarbejdere hos YIT løber fra den dato, hvor deres ansættelse hos Lemminkäinen startede. 

Hvad sker der med YIT’s medarbejdere? 

  • Der bliver ingen ændringer af ansættelsesvilkårene for de, der på nuværende tidspunkt er ansat af YIT. 

Manglen på medarbejdere og tilgængeligheden af fageksperter er en af hovedårsagerne til fusionen. Hvordan kan du sikre, at medarbejderne bliver i den nye sammenlagte virksomhed?  

  • Vi tror, at størrelsen på den nye virksomhed og de mange alsidige karrieremuligheder vil være interessante for vores nuværende og nye fageksperter. 

  • Det nye YIT vil investere i medarbejderne, bl.a. gennem uddannelse.  

  • Vi vil også anvende best practices i forbindelse med indkøring, uddannelseskoncepter, mentorordninger osv.   

Hvordan vil man organisere rekrutteringen i den nye virksomhed? 

  • For det nye YIT er vores ansatte en strategisk konkurrencefaktor. Vi vil kunne tilbyde endnu mere interessante stillinger for eksperter inden for byggeri og forretningsdrift. 

  • Vi vil udnytte de bedste fremgangsmåder i begge virksomheder og tilbyde jobansøgere en god rekrutteringsoplevelse. Ledige stillinger slås op på vores websteder og relevante jobportaler og jobsider. 

IT 

Hvilke it-systemer skal vi bruge i den nye virksomhed? 

  • De, der har haft en Lemminkäinen-mailadresse, skifter til YIT’s Office 365-miljø og får en YIT-mail, -kalender og -adressebog. 

  • Øvrige it-værktøjer, software og filer forbliver uændrede. 

  • ICT vurderer de nuværende systemer og vælger de bedste alternativer til gavn for virksomheden. 

  • Vi vil informere om planerne snarest muligt. 

Hvad skal der ske med intranettene?  

  • De, der har haft en Lemminkäinen-mailadresse får adgang til YIT’s intranet, som hedder Pulse (pulse.yitgroup.com). 

  • Opdateringer af Lemminkäinens intranet ophører, når virksomhederne sammenlægges, og du kan finde alle aktuelle oplysninger i Pulse.  

  • Lemminkäinens intranet lukkes ned i alle lande i 2018. Tidsplanen aftales lokalt i begyndelsen af 2018. 

KOMMUNIKATION 

Hvordan vil vi sende kommunikation ud til personalet om fusionen? 

  • Vi fortsætter med jævnligt at dele information om, hvordan integrationen skrider frem. 

  • Den vigtigste kommunikationskanal er Pulse. Følg nyhederne på intranettet! 

Hvordan vil vi udsende kommunikation om fusionen til vores kunder og aktionærer? 

  • Alle aktionærer er informeret om fusionen. 

  • Hvis kunder, forretningspartnere, familiemedlemmer eller venner spørger dig om den planlagte fusion, kan du fortælle dem følgende: 

  • Lemminkäinen og YIT har fusioneret.  

  • Den sammenlagte virksomhed bliver en vigtig spiller på det nordeuropæiske byggemarked, hvor den vil gå efter økonomisk vækst. 

  • Den sammenlagte virksomhed vil tilbyde sine medarbejdere alsidige karrieremuligheder, interessante projekter og mulighed for personlig udvikling. 

  • Den vil tilbyde kunderne kvalitet, troværdighed og nye produktkoncepter. 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ser, at Lemminkäinens logo bliver brugt efter fusionen?  

  • Lemminkäinen og YIT har fusioneret. Lemminkäinens logo anvendes ikke længere og vil blive erstattet med YIT’s logo. Du må begynde at anvende YIT’s logo med det samme. Alle skal for deres vedkommende sørge for, at Lemminkäinens logo ikke længere er synligt. 

  • Hvis du har spørgsmål vedrørende ændringen af brandet bedes du kontakte Kristina Broman (kristina.broman@yit.fi) eller Pauliina Pykälä (pauliina.pykala@yit.fi) eller din lokale kommunikationsafdeling.  

Hvem må kommentere den planlagte sammenlægning over for medierne?  

Hvis du får spørgsmål fra medierne vedrørende fusionen, bedes du videresende dem til YIT’s presseafdeling: press@yit.fi eller tlf. +358 44 743 7536 

 

Kontaktinformationer og yderligere support:  

Hvis du skulle have nogle spørgsmål til den planlagte fusion og de ændringer der vil finde sted er du mere end velkommen til at kontakte: 

Marketings- og indkøbschef Bo Lund Sørensen. Tlf.nr. 2141 1742. Email bls@lemminkainen.dk 

IT Chef Daniel Frost. Tlf.nr. 8722 1506. Email dfr@lemminkainen.dk 

HR Chef Randi Lildballe. Tlf.nr. 8722 1523. Emailrli@lemminkainen.dk